To jægere flået ihjel af myresluger

Myreslugeren er kendt sit dårlige syn, dårlige hørelse, manglende tænder og rolige gemyt.

Men nu viser det sig, at store myreslugere kan andet end at stene rundt og sluge myrer. De er i virkeligheden dødsfarlige.

Det skriver Livescience.dk.

I en ny rapport afsløres grusomme detaljer om et voldsomt myresluger-anfald, som tog livet af en jæger i Brasilien. Det skete under to år efter en lignende konfrontation mellem en anden mand og en anden stor afart af en myresluger.

Selvom det alligevel er noget, der ikke sker hver dag, konkluderer forskere i den nye rapport, at de to angreb, der fik døden som udgang for det involverede menneske, bør fungere som en advarsel. Det er ekstremt farligt at bevæge sig ind på vilde myreslugeres naturlige territorier.

Gigant-myreslugere lever hovedsageligt i savanne-lignende omgivelser i Syd- og Centralamerika. Det er den største af de fire nulevende myresluger-arter, der findes, og kan som voksne blive over 2 meter lange.

Dagens Gossip