Jægerne kæmper for flere harer og agerhøns

Jægerne vil gerne have flere harer og agerhøns tilbage på markerne - men det kræver landmændenes hjælp.

Det skriver DR Bornholm.

Derfor har jægerne inviteret til samarbejde for at skabe bedre vilkår for vildtet. Rent formelt skal det ske i såkaldte markvildtslav, hvor landmænd i et område går sammen om at give plads til vildtet på tværs af ejendomsskel.

Bliv ven med Dagens Bornholm på Facebook - Altid gratis nyheder

Det er ikke en stor eller umulig opgave for landmændene. Men det koster. Det fortæller planterådgiver Carsten Mouritsen fra Bornholms Landbrug.

- Det kan sagtens passes ind i den markdrift, de har, men det koster lidt, for han skal lade udyrkede arealer stå. Nu har vi meget natur på Bornholm, for markerne er små, så der er meget vildt. Men det kan godt forøges lidt, siger Carsten Mouritsen til DR Bornholm.

Han tilføjer, at det koster en landmand 10.000 kroner hver gang, der tages en hektar jord ud af drift.

Der er møde om fælles vildtforvaltning og markvildtslav hos Bornholms Landbrug mandag den 11. november.

Dagens Gossip