De 30 specialtrænede soldater, som Danmark sender til Mali, kan være nyttige i forbindelse med blandt andet indsamling af information om at sikre forsyningsruter i det svært tilgængelige ørkenland.
Og de kan også bidrage med observationer om, hvor de fjendtlige islamister befinder sig og opspore dem.
Det vurderer den tidligere jægersoldat Lars Jensen, der forsker i brugen af specialstyrker på Forsvarsakademiet.
Oplysningerne, som de danske elitesoldater kan opsnappe, vil være til gavn for den danske chef for FN-missionen i landet, generalmajor Michael Lollesgaard.
Han havde ellers foretrukket, at et bidrag fra Danmark bestod af et kompagni på cirka 250 soldater. I stedet får han altså 30 elitesoldater, et fly og et antal stabsofficerer.
- Det er som at sammenligne æbler og pærer, siger Lars Jensen til Ritzau.
- Men når nu han får det, kan de i hvert fald forbedre hans information, siger Lars Jensen.
Michael Lollesgaard fremhævede i et interview med Ritzau i sidste uge, at han som styrkechef for FN's Minusma-mission i Mali havde anmodet Danmark om at stille med et kompagni bestående af cirka 250 soldater og 20-30 pansrede lastvogne.
Det danske kompagni skulle indgå i en bevæbnet, mobil forsyningsenhed, der efter planen skal forsyne baser i det urolige lands nordlige del - en såkaldt Combat Convoy Battallion.
- I stedet for at slå sig igennem kan specialstyrken måske snige sig igennem. Det er det, vi kalder Economy of Force, siger Lars Jensen.
Han forklarer, at elitesoldater har tre hovedopgaver.
- At finde information er noget nær det vigtigste. Derudover skal de give militær assistance i form af blandt andet uddannelse og rådgivning af lokale styrker. Og endelig skal de kunne blive sat ind og "slå fra sig".
Det sidste indebærer blandt andet opsporing og neutralisering af mål.
Ifølge den tidligere jægersoldat er det ikke blot langt billigere at sende 30 elitesoldater af sted end et helt kompagni med udstyr og køretøjer. Det er også langt lettere at trække dem hjem igen.
/ritzau/
