Jake fik hul i halsen efter han brugte tandblegningssæt - nu advarer han andre

Den 22-årige Jake Barett købte et tandblegningssæt på nettet i et forsøg på at få et flot og hvidt tandsæt.

Men købet af produktet fjernede hurtigt smilet på læberne af den unge mand, der fik en alvorlig og sjælden allergisk reaktion.

Det resulterede i en svulmende form for sæk, der satte sig under tungen og var fyldt med det kemiske produkt brintoverilte.

Det er det aktive stof, der opløser og fjerner farvestofferne, så tænderne ser hvide ud.

Ifølge Daily Star var Jake Barett, der bor i Northamptonshire i det centrale England, i livsfare.

Lægerne frygtede, at den unge salgsassistent ville miste livet, hvis stoffet brændte sig vej ned i maven på ham, og derfor måtte de udføre en hasteoperation på den unge mand.

Indgrebet har efterladt Jake Barett med et stort hul i halsen, da lægerne under operationen her måtte lave et hul, så de kunne dræne 'sækken' for ophobningen af brintoverilte.

Jake Barett havde bestilt tandblegningssættet Crest 1hr Express Strips over internettet, da man ikke kan købe produktet i de fysiske butikker.

Læs også: Kvinde tager på hospitalet for at få fjernet sin livmoder - kommer ud uden tænder

Han forklarer, at han to dage efter at have påført produktet opdagede, at han havde en form for sæk i halsen, der viste sig at være på størrelse med en grapefrugt, men først efter flere dages ubehag tog han på skadestuen.

Her gennemgik han en tre timer lang operation. Den ubehagelige oplevelse fik dog ikke Jake Barett til at opgive drømmen om et kridhvidt smil, da han efterfølgende har fået bleget tænderne med laser på en lokal skønhedssalon.

- Jeg har fået mine skinnende tænder, og nu mangler jeg bare at arbejde på min six-pack, lyder meldingen fra Jake Barett. 

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip