Jaksche: Jeg har vidnet mod Riis

Det skete, da Jörg Jaksche for omkring to måneder siden blev ringet op af Anti Doping Danmark. Over en halv time spurgte den danske anti doping-myndighed Jaksche, hvad han oplevede, da han i 2004 kørte for Bjarne Riis og Team CSC.

- De spurgte mig om, hvad der skete på Team CSC, og hvad jeg vidste om doping. Jeg fortalte dem, hvad jeg vidste om Riis, og at der fandt organiseret doping sted, siger Jörg Jaksche til BT.

- Vi kunne spørge holdlægerne om forskellige behandlinger. Vi kunne f.eks. spørge dem, hvilke dage vi kunne tage EPO, uden det blev opdaget. De fortalte os, at vi skulle stoppe seks dage før et løb. Vi blev givet whjælp, så vi kunne dope os, fortæller Jaksche, som udenom Team CSC købte sin EPO på et apotek i Spanien.

Jaksche tog i sin karriere flere forskellige slags doping og var kunde hos dopinglægen Eufemiano Fuentes. Her blev han således knaldet i 2006 og har senere fortalt om alt, hvad han og andre har foretaget sig. Tilsvarende hvad Tyler Hamilton har valgt at gøre.

Riis var vidende

Han ved ikke, om den organiserede doping gjaldt alle på holdet, men han har oplyst Anti Doping Danmark, at Riis var vidende om det, og at han deltog i planlægningen af det.

- Hjælpen kom fra lægerne, men jeg havde flere snakke med Bjarne om mit program, hvad jeg lavede, og at jeg tog EPO og flere andre ting. Vi snakkede om det.Var det dit indtryk, at Anti Doping Danmark vidste mere om Riis, end du fortalte dem?- Ja, der må være flere vidneforklaringer om ham. Jeg fornemmede, at de havde ret meget information. Jeg ved ikke, om de havde det fra de informationer, der er offentlige, fra Tyler Hamiltons bog eller fra Michael Rasmussen. Det fortalte de mig ikke. Men de havde i hvert fald informationer i forvejen.Var det dit indtryk, at Anti Doping Danmark allerede havde snakket med Bjarne?- Det ved jeg ikke. Men jeg havde en følelse af, at de havde rigtig meget information, og det var mit indtryk, at det jeg fortalte dem, var det, de også havde hørt fra andre.

Den store efterforskning af doping i Danmark begyndte efter, Michael Rasmussen i januar indrømmede doping og vidnede mod alle dem, som har hjulpet ham med det ulovlige brug. Anti Doping Danmark ønsker ikke at fortælle om efterforskningen så længe, den står på.

Bjarne Riis sagde mandag, at han ikke vil kommentere på beskyldningerne sålænge, undersøgelsen er i gang.

Dagens Gossip