Jalabert afsløret for doping

Med næsten ti års forsinkelse afslører en rapport fra det franske senat, at den franske Laurent Jalabert, der kørte for Team CSC i 2001 og 2002 brugte EPO i 1998. Den tidligere Team CSC-rytter, franske Laurent Jalabert, var ifølge den franske avis L'Equipe dopet med EPO, da han deltog i Tour de France i 1998.

Det afslører en efterfølgende undersøgelse af en urin-prøve taget fra franskmanden dengang, skriver avisen.

Der fandtes ikke nogen test i 1998, der kunne spore EPO, men dopingprøverne fra ryterne er blevet gemt, og seks år senere, hvor man kendte til EPO og til, hvordan man skulle teste for det, blev urinprøverne igen undersøgt af det franske anti-doping-agentur AFLD, og her kom sandheden frem.

Den doping-undersøgelse i 2004, der blandt andre afslørede Laurent 'Jaja' Jalabert som EPO-misbruger, blev gennemført som et led i det franske senats undersøgelse af, hvor effektiv kampen mod doping har været i Frankrig. Og det franske senat er nu klar til at offentliggøre dens undersøgelser i en fuld rapport, der lægges frem den 18. juli midt under årets Tour de France.

Laurent Jalabert vandt verdensmesterskabet i enkeltstart i 1997, og han vandt fire etaper i Tour de France i karrieren. Han kørte for Bjarne Riis' Team CSC i 2001 og 2002, mens han repræsenterede ONCE i 1998, hvor den positive dopingprøve blev taget.

I netop det års Tour de France, hvor den store Festina-skandale rullede, tog Jalabert ifølge wikipedia initiativ til, at også det spanske hold ONCE trak sig ud af Touren i protest mod den behandling, rytterne fik af det franske politi under doping-skandalen.

Det blev 'Jaja' upopulær for i Frankrig, men han vandt dog de franske cykelhjerter tilbage, da han som Riis-rytter i 2002 vandt en Tour-etape på Bastille-dagen.

 

 

 

 

 

Dagens Gossip