Jalousi kan være godt for dit parforhold

Jalousi kan være forfærdeligt, trist og ødelæggende for dig selv, din partner og jeres forhold, men der er også gode punkter ved at være jaloux anlagt, og man kan rent faktisk bruge sin jalousi konstruktivt.

En velkommen reminder
Et stik af jalousi, kan vise dig, hvor vigtig din partner er for dig. Jalousi kan understrege værdien af dit forhold. Nogle gange har vi lige brug for en ekstra reminder for at vise os, hvor vigtig vores partner er så brug følelsen til at vise din partner, hvor glad du er for vedkommende, siger psykolog Elizabeth Lombardo til Woman’s Day.

Sådan håndterer du en jaloux kæreste

Booster kommunikationen
Jalousi kan hjælpe dig med at styrke forholdet, hvis I vel at mærker sørger for at tale om jalousien på en god og sund måde. Nøglen er en sund kommunikation. I stedet for at brænde inde med jalousien, og hvor det til sidst ender med at du nærmest flipper ud på sådan en passiv-aggressiv måde, hvor du siger ’ja, undskyld at jeg ikke har en krop magen til den pige, som du flirtede med det halve af aftenen’.

Så vær i stedet ærlig og sig for eksempel: ’Jeg bliver nødt til at sige, at jeg blev lidt jaloux, da jeg så dig sammen med den smukke kvinde, der flirtede med dig i aftes,’ forklarer Elizabeth Lombardo. Anledning til at ændre noget ved dig selv Jalousi kan være en motor, der kan vise dig, at der er noget ved dig selv, som du er utilfreds med. Det kan være den motivation, du har brug for, for at tage et skridt hen imod at ændre ting omkring dig selv. En klient var jaloux fordi hendes mand havde en meget smuk kollega. Men hun var i virkeligheden utilfreds med, hvordan hendes egen krop så ud. Sammen arbejdede vi på, at hun tabte de ekstra kilo, hun gerne ville. Resultatet var, at både hendes mand og hun selv var tilfreds med, hvordan hun kom til at se ud, siger Lombardo.

Motivation til at blive en bedre partner
Vi har alle travlt i hverdagen, og vi kan også blive lidt dovne. Måske opdager vi, at vi ikke giver vores parforhold nok opmærksomhed.

Jalousi kan være en påmindelse om, at vi skal forsøge at være den bedste partner, man kan være, så brug jalousien til at vise, hvor meget din partner betyder for dig. Du kan for eksempel overraske ham med en middag eller koncertbilletter, og når du selv begynder at gøre en indsats, vil du opdage, at det vil han også tit gøre, siger Lombardo.

Medina: Min sang handler ikke om Christopher

Usikkerhed
Er du meget jaloux anlagt, kan det dække over andre ting, derfor er det vigtigt at forsøge at finde ud af, hvad det virkelig handler om. Kigger du tilbage på tidspunkter, hvor du har oplevet jalousi, kan det måske vise sig at stamme fra barndommen, hvor du følte, at du måske ikke var så meget værd. Eller du kan opdage, at det handler om, at din partner ikke giver forholdet den samme opmærksomhed, som du selv gør.

Hvis det er tilfældet, bør du begynde at tænke over, hvad du stiller op med det. Det kan både handle om terapi eller noget så enkelt som at tale med din partner, siger familieterapeut Diane Gehart.

Af Cecilie Wenstrup, NewsDesk, Aller Media

Dagens Gossip