Jamaicas lyn slog ned igen

Magtdemonstrationen blev total på VMs sidste dag, da først Jamaicas kvinder vandt guld på 4x100 meter stafet i tiden 41,29 sek. med en vild vindermargin på 15 meter til nummer to, Frankrig, mens USA måtte nøjes med bronze efter et katastrofalt skifte undervejs.

Den medalje blev fulgt op af de jamaicanske mænd, der med Usain Bolt i spidsen tromlede al modstand og vandt i 37,36 sek. foran USA og Storbritannien. Også her bragte USA sig i vanskeligheder med et dårligt skifte, men formåede dog alligevel at løbe sølvet hjem.

Dermed vandt Jamaica guld i både 100 meter, 200 meter og 4x100 meter for såvel mænd som kvinder, og både Usain Bolt og Shelly-Ann Fraser-Pryce kan dermed se tilbage på et VM i Moskva som tredobbelte guldvindere.

Mon ikke der bliver gang i reggae-musikken i Kingston efter sådan en triumf.

 

Dagens Gossip