En manuskriptforfatter ved navn Eric Ryder anklagede Cameron for kunstnerisk tyveri. Han hævdede, at instruktøren havde kopieret dele af plottet i »Avatar« fra hans »K.R.Z.«. Denne historie skulle blive til »en 3D-film med miljøtema om en magtfuld koncerns kolonisering og udplyndring af en naturskøn og frodig, fjerntliggende måne«.
Dommeren gav Ryder medhold i, at hans synopsis rummer mange ligheder med »Avatar«, men afgjorde alligevel, at sagsøgeren ikke havde noget at komme efter. »Der er intet bevis for, at James Cameron ikke selv skabte »Avatar« i 1996«, hedder det i kendelsen.
Dermed slipper den canadiske filmskaber for et erstatningskrav i millionklassen og det er langt fra første gang, han trækker det længste strå i retten. Siden »Avatar« fik premiere i 2009, har Cameron måttet forsvare sig i en halv snes sager om plagiat.
»Det er trist, men det ser ud til, at hver gang der produceres en succesfuld film, er der mennesker, som i et forsøg på at blive rige i en fart påberåber sig, at deres idéer er blevet kopieret«, siger den Oscar-belønnede instruktør og udtrykker sin store tilfredshed med den seneste afgørelse i retten.
Cameron har også et juridisk udestående med science fiction-forfatteren Bryant Moore, som hævder, at »Avatar« er et sammenkog af to af hans manuskripter.
Den omstridte film er den største kommercielle succes nogensinde med et globalt billetsalg på 15,4 milliarder kroner. Trods de mange sagsanlæg er Cameron på vej med hele tre efterfælgere.
