Jan Magnussen er ude af Le Mans efter uheld

Skrevet af admin

12/06/2015

Dagens topnyheder

Jan Magnussen meldes ude af årets Le Mans, efter at han kørte galt torsdag. Der er tale om mekaniske problemer, oplyser Corvette i en pressemeddelelse.

Danskeren kommer således ikke til start i den 83. udgave af 24-timers Le Mans.

Ved træningen torsdag mistede Magnussen kontrollen over sin Corvette, hvilket forårsagede så omfattende skader, at bilen ikke når at blive klar til løbets start.

- Corvette Racing trak torsdag aften med stor beklagelse Corvette C7.R nummer 63 med Jan Magnussen, Antonio Garcia og Ryan Briscoe ud af årets 24-timers-løb på Le Mans, lyder det i meddelelsen.

- Et voldsomt uheld i Porsche-kurverne under dagens første kvalifikation gjorde den gule racerbil så medtaget, at mekanikerne ikke kan nå at få den klar igen til løbets start.

/ritzau/