Jan Monrads knuste kone beder folk donere penge til usædvanligt formål i stedet for at give blomster

Den 64-årige komiker Jan Monrad døde pludseligt og uventet i weekenden.

Dødsfaldet har fået massevis af hans fans til at skrive om og til ham på Facebook for at takke den ene halvdel af den afholdte komikerduo Monrad og Rislund for sig 40-årige virke.

Selvom chokket var stort for de mange fans og samarbejdspartnere, var det nok størst hos Jan Monrads kone og parrets fem børn.

Nu beder hustruen folk betænke et godt formål i stedet for at sende blomster. 

- Kære alle Jans facebook-venner. Tusind tak til jer alle! Jeres mange reaktioner på Jans alt for tidlige død er jo helt overvældende og vi, hans efterladte, sætter stor pris på al jeres opmærksomhed. Jeg, Jans hustru, vores 5 børn og børnebørn, står tilbage med en stor sorg over, at have mistet vores elskede Jan. Vi trøster hinanden og prøver at forstå vores ubærlige tab. Jans vennekreds og professionelle berøringsflade gennem mere end 40 års arbejde er i sig selv enorm. Vi vil invitere et udsnit af disse mange mennesker til en mindehøjtidelighed. Vi beder jer om at forstå, at vi i den givne situation ikke er stand til at tage Jans kolossale mængde facebook- venner ind. Det vil ganske enkelt ikke være praktisk muligt for os at håndtere, skriver hun på hans Facebook-profil.

Hun håber, folk vil overveje at betænke Odsherred Zoo i stedet for at sende buketter.

Læs også: Komiker og entertainer Jan Monrad er død

- Til jer som måske overvejer at sende blomster til Jan, vil vi gerne sige, at der også er mulighed for at betænke ”Fonden Odsherred Zoo Rescue”, som er en dejlig dyrepark i Asnæs . Donationskonto: 8401 1285248 Bidraget mærkes Jan Monrad. Denne zoologiske have havde en stor plads i Jans hjerte, fordi den udover at rumme sunde dyr, også har dyr, som har været udsat for laboratorieforsøg. Han nød meget at se disse dyr, som med omsorg og fine levevilkår, fik mulighed for et godt og værdigt liv. En facebook –indsamling har i øvrigt én gang tidligere reddet dyreparkens liv, forklarer hustruen.

Hun er taknemmelig for den store kærlighed til Jan Monrad, som fans og samarbejdspartnere har vist.

- Endnu en gang tak til jer alle for den store interesse og opmærksomhed, som I har udvist overfor ” det Janske univers” !!, slutter opslaget.

Følg Dagens Gossip for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip