Jan Ø i nedtur mod russer i Korea Open

Badmintonspilleren Jan Ø. Jørgensen er en lille smule overraskende ude af Super Series-turneringen Korea Open.

Copenhagen Masters-vinderen havde inden torsdagens ottendedelsfinale endnu ikke prøvet at tabe til russeren Vladimir Ivanov.

Men efter nederlaget på 17-21, 20-22 ved han altså nu, hvordan det føles at tabe til verdens nummer 36.

Dermed hviler de danske håb om succes i herresingle nu på Viktor Axelsens skuldre. Fynboen møder senere torsdag Wong Wing Ki fra Hong Kong.

I herredouble blev det også til et farvel til Rasmus Bonde og Mads Conrad-Petersen, der tabte til det sjetteseedede sydkoreanske par.

Til gengæld er Mathias Boe og Carsten Mogensen videre til kvartfinalen efter en sejr i to sæt over tyskerne Ingo Kindervater og Johannes Schöttler.

/ritzau/

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip