Jan Ø. Jørgensen møder verdensetter i semifinale

Skrevet af admin

14/12/2013

Dagens topnyheder

Den danske badmintonspiller Jan Ø. Jørgensen får endnu engang fornøjelsen af at spille mod verdens nummer et, Lee Chong Wei.

Fredag spillede de om sejren i gruppe A ved Superseries Finals, og her sejrede verdensetteren fra Malaysia med cifrene 23-21, 24-22.

Efterfølgende var de begge en del af lodtrækningen til lørdagens semifinaler, og den formede sig sådan, at møder hinanden på ny.

Indbyrdes fører Lee Chong Wei med 8-1, inden det 10. møde udspiller sig tidligt lørdag morgen dansk tid. Dagens program begynder klokken 05 dansk tid, og Jan Ø. Jørgensen skal i ilden i den fjerde kamp.

Forinden skal den danske damedouble Christinna Pedersen/Kamilla Rytter Juhl spille semifinale mod japanerne Kim So-Young/Jang Ye-Na.

Lørdag eftermiddag dansk tid spiller herredoublen Mathias Boe/Carsten Mogensen mod Mohammad Ahsan/Hendra Setiawan fra Indonesien, mens Joachim Fischer Nielsen/Christinna Pedersen møder kineserne Xu Chen/Ma Jin i mixeddouble.

Her er ligeledes tale om semifinaler.

/ritzau/