Jan Ø. nemt videre ved French Open

Skrevet af admin

22/10/2013

Dagens topnyheder

Danmarks stærkeste herresingle Jan Ø. Jørgensen spillede sig tirsdag aften let videre til anden runde ved French Open i badminton.

Danskeren slog i sin åbningskamp hollandske Eric Pang med 21-12 og 21-18.

Første sæt blev hurtigt udtømt for spænding, mens Pang fik lov til at lege med helt frem til de afgørende bolde i andet sæt.

Fjerdeseedede Jan. Ø. Jørgensen risikerer i anden runde at møde landsmanden Hans-Kristian Vittinghus, der først onsdag aften møder Sai Praneeth fra Indien i sin åbningskamp.

Viktor Axelsen er til gengæld færdig i turneringen, efter at han tabte sin første kamp 12-21, 9-21 til Dionysius Hayom Rumbaka fra Indonesien.

/ritzau/