Jan Ø. tror på VM-semifinale

- Det startede ikke særlig godt. Men jeg vidste, at jeg startede på den svære side, så det var bare at tro på det - der var to sæt endnu. Jeg kunne mærke, jeg fik mere greb om kampen, og han så træt ud. Da det skulle afgøres, kunne han ikke holde slagene inde. Og det var helt sikkert min fortjeneste, sagde Jan Ø. Jørgensen til DR Sporten efter kampen.

Nu skal Jørgensen møde 7.-seedede Tien Minh Nguyen fra Vietnam i kvartfinalen fredag, og hvis han vinder dén, er det første gang, at den 9.-seedede dansker træder ind i medaljekampene ved et VM.

- Det er en spiller, jeg har tabt til en del gange men også slået et par gange. Han er favorit i morgen, men jeg klør på og tror, jeg har en god chance for at vinde, hvis jeg spiller mit bedste, siger Jørgensen og fortsætter:

- Jeg synes, jeg har spillet et godt VM, og når jeg står i en kvartfinale, vil jeg give den et ordentligt skud. Jeg ved, jeg har potentiale til at spille med omkring de bedste og er glad for, at jeg har fundet det spil frem, jeg ved, jeg kan, siger han til DR.

Dagens Gossip