Jan W. Christensen ny erhvervsdirektør i Frøs

Frøs oplever i disse år en rekordstor kundetilstrømning med 3.433 nye siden årsskiftet – eller 18 nye kunder på hver eneste åbningsdag. Blandt dem er der mange gode erhvervskunder fra Syd- og Sønderjylland, og dem har Jan W. Christensen det overordnede ansvar for. Han er pr. 1. januar 2013 blevet udnævnt til erhvervsdirektør i Frøs, der har hovedsæde i Rødding.

Jan W. Christensen kom til Frøs i 2004 som erhvervschef. Han kom fra en stilling som kreditchef i Sydbank. Jan W. Christensen er bankuddannet og har desuden en HD i regnskabsvæsen og økonomistyring.

- Frøs har gennem mange år været den sparekasse herhjemme med størst organisk vækst, og Jan W. Christensen og hans afdeling har været med til at sikre, at vi til stadighed får både flere og sunde erhvervskunder i Syd og Sønderjylland. Han yder en stor indsats for, at både nye og eksisterende erhvervskunder oplever at få en kompetent og imødekommende betjening, siger Kurt Jensen, administrerende direktør i Frøs.

Når Jan W. Christensen ikke betjener erhvervskunderne i Frøs, bruger han gerne tiden sammen med familien eller passer interessen for golf, badminton og musik.

Dagens Gossip