Jannik Hansen er tilbage på isen efter skade

Skrevet af admin

14/11/2013

Dagens topnyheder

Det gjorde ondt, da Vancouver Canucks-spilleren Jannik Hansen bankede skulderen i banden under en NHL-kamp mod danskerklubben New York Islanders tilbage i slutningen af oktober.

Det har kostet en længere pause, men nu er Hansen ved at være spilleklar igen.

Han deltog ved onsdagens træning og glæder sig over, at det ikke er gået værre.

- Det var uheldigt, og jeg er glad for, at jeg ikke ramte med hovedet først, siger Jannik Hansen til klubbens hjemmeside.

Træner John Tortorella glæder sig til igen at kunne bruge angriberen, der inden sin skade spillede med i Vancouvers topkæder.

- Han er meget anvendelig og en rigtig god spiller. Man kan bruge ham på mange forskellige positioner, siger træneren.

Han vil dog ikke kunne bruge Jannik Hansens i torsdagens opgør mod San Jose Sharks. Derimod er der chance for spilletid i kampen mod Dallas Stars på søndag.

/ritzau/