Jannik Hansen forgyldes med ny kontrakt

Jannik Hansen har forlænget sin kontrakt med NHL-klubben Vancouver Canucks.

Danskeren har skrevet under på en fireårig kontraktforlængelse med den canadiske klub, han kom til i 2006.

Med den nye kontrakt kan 27-årige Jannik Hansen godt finde dollarsmilet frem. Ifølge nhl.com vil den nye kontrakt indbringe den danske landsholdsspiller hele 10 millioner dollar svarende til omkring 55 millioner danske kroner.

Jannik Hansen har siden ankomsten til NHL markeret sig som en vigtig brik for Vancouver Canucks. Indtil videre har han lavet 131 point i 318 NHL-kampe. 

Dagens Gossip

Dagens TV