Janus Friis i modvind: Retten i Californien holder med Aura Dione

Skrevet af Jesper Larsen

30/03/2016

Dagens topnyheder

Det bitre opgør mellem den danske millardær og Skype-stifter, Janus Friis, og hans tidligere forlovede, sangerinden Aura Dione, tog i går en ny drejning. 

Her var der retsmøde i Los Angeles, hvor Janus Friis havde nedlagt påstand om, at Aura Dione skulle aflevere en tre millioner kroner dyr forlovelsesring tilbage samt designertøj og en håndtaske til 40.000 kroner.

Men den danske milliardær kan godt forberede sig på, at det ikke kommer til at ske, for dommeren i retten i Los Angeles, Deirdre Hill, stillede sig uforstående overfor søgsmålet. 

Hun gav udtryk for, at hun allerede nu hælder til at afvise sagen, fordi Janus Friis bor i London og Aura Dione bor i København. Derudover har de fleste vidner hverken bopæl eller arbejde i Californien, og dommeren mente derfor, at sagen burde blive ført i Danmark, skriver Mynewsla. 

Hun vil dog vente med sin afgørelse til den 7. april, så hun kan læse yderigere forklaringer fra forsvaret. 

Janus Friis lagde sag an mod Aura Dion den 27. august sidste år, hvor han krævede en række gaver tilbage, han havde givet hende, mens de var forlovede. 

- Jeg gav hende kun gaverne, fordi jeg troede vi var i et tillidsfuldt og ligeværdigt forhold, der skulle kulminere i et ægteskab, lyder Janus Friis begrundelse i søgsmålet. 

Her er det ligeldes beskrevet, at de fleste gaver skulle være købt i Californien, og dte skulle være en af grundende til, han vil føre sagen der.