Japans overhus har natten til lørdag lokal tid vedtaget love, der for første gang siden Anden Verdenskrig gør det muligt for Japan at deltage i krige uden for landets grænser.
Ændringerne ses som en milepæl i premierminister Shinzo Abes bestræbelser på at bryde med de begrænsninger, forfatningen lægger for militært engagement i andre lande.
Abe har argumenteret for, at det er nødvendigt med nye love i lyset af de udfordringer, Japan står over for, og at der blot er tale om en normalisering af landets militære status.
Natten til lørdag var omkring 11.000 demonstranter samlet uden for parlamentet med krav om, at Shinzo Abe træder tilbage.
- Beskyt forfatningen, lød et af slagordene fra menneskemængden.
Premierministerens ønske om at opbygge et mere aktivt forsvar ses af nogle iagttagere som et svar på territoriale stridigheder med Kina og truslen fra et ustabilt Nordkorea.
Japans hær har hidtil været begrænset til at kunne udføre klart definerede selvforsvarsopgaver og deltage i nogle typer af internationale fredsbevarende operationer.
Men de nye love har udløst massive protester fra almindelige japanske borgere, som mener, at det bryder med landets pacifistiske forfatning, som landet blev påført af sejrherren USA efter krigsafslutningen i 1945.
Titusinder af mennesker, unge som gamle, har de seneste dage demonstreret og givet udtryk for deres vrede over, hvad de opfatter som militarisering af Japan.
Lovændringerne er de største i den japanske forsvarspolitik i et halvt århundrede.
Den amerikanske regering, der er Japans allierede, har hilst den nye kurs velkommen.
Men i Kina, der har bitre erindringer om, hvordan den japanske hær i 1930'erne og under verdenskrigen myrdede flere millioner kinesere, har der lydt en bekymret reaktion.
En talsmand for Kinas udenrigsministerium sagde på et pressemøde fredag, at Kina kræver, at Japan "holder sig på vejen mod fredelig udvikling" og "tager reelle skridt mod at bevare den regionale fred og stabilitet".
/ritzau/AFP
