Japan besøger Kolding Musikskole

Kolding Musikskole og Kolding Kommune får i den kommende weekend besøg fra den japanske venskabsby Anjo i form af det 75 mand store Anjo Gauken Highschool Wind Band.

Det er 5. gang japanerne er på besøg i Kolding senest i 2008. Kolding Musikskole tager i januar 2014 på genvisit i Anjo hvor Musikskolen var senest i 2007.

Anjo Gauken Highchool Wind Band vil kunne opleves ved to arrangementer i løbet af weekenden.

Lørdag klokken 11 er der en parade i gågaden. Der startes for enden af Søndergade klokken 11 og så går paraden til Akseltorv, hvorefter man går tilbage til Søndergade.

Søndag klokken 16.30 er der koncert på Kolding Teater, hvor alle interesserede kan komme til gratis koncert med orkestreret, som er japanske mestre for netop WindBands.

Ud over koncerterne I Kolding skal Anjo Gauken Highschool Wind Band til reception på Rådhuset, samt sammen med værtsfamilierne en tur i Geografisk Have inden de mandag morgen klokken 05 igen skal retur til Anjo.

Dagens Gossip