Japan: Gidselvideo fra Islamisk Stat ser ægte ud

En video med et japansk gidsel hos Islamisk Stat er tilsyneladende autentisk. Det siger Japans premierminister Shinzo Abe ifølge Reuters.

Premierministeren udtaler, at han på det skarpeste kræver en løsladelse af det uskadte gidsel og at han vil prioritere gidslets liv frem for alt andet.

Tirsdag dukkede en video op på internettet, hvor Islamisk Stat truede med at dræbe de to japanske gidsler, hvis ikke Japan indenfor 72 timer betalte en løsesum på 1,28 milliarder danske kroner.

Tidsfristen for denne betaling udløb tidligt fredage.

En video, som angiveligt er distribueret på Twitter af Islamisk Stat, og som viser et japansk gidsel, der holder et foto af det, der formodentlig er det andet japanske gidsel. Manden på billedet er halshugget.

/ritzau/

Dagens Gossip