Trods udbredt modstand og mange protester er Japans parlament i færd med at vedtage historiske lovændringer, som vil tillade, at landets militære styrker kæmper på udenlandsk territorium for første gang siden Anden Verdenskrig.
Premierminister Shinzo Abes regeringskoalition ønsker en afstemning om en stærkt omstridt lovpakke, som har ført til ophedet debat i dagevis, og som flere gange har medført håndgemæng mellem parlamentarikere.
Hundredvis af mennesker var fredag samlet uden for parlamentet for endnu engang at protestere mod lovændringerne, som er de største i den japanske forsvarspolitik i et halvt århundrede.
Titusinder har demonstreret - både unge og gamle - i de seneste uger.
- Det er en lovpakke, som strider mod forfatningen, siger den 70-årige Hozumi Wada, der siger, at han er på gaden for første gang, siden han var studerende.
- Jeg vil gøre, hvad jeg kan, siger han og viser sit banner, hvor der står "Ikke krig".
Nationalisten Abe siger, at han ønsker at se en normalisering af Japans militære stilling, og han har også fået godkendt det største forsvarsbudget i Japans historie.
Abes ønske om at opbygge et mere aktivt forsvar ses af nogle iagttagere som et svar på territoriale stridigheder med Kina.
I juli besluttede Abe at ændre tolkningen af en paragraf i Japans forfatning, der betød, at det japanske militær hverken måtte udøve såkaldt kollektivt selvforsvar eller hjælpe allierede, der var under angreb. Paragraffen blev indført efter Anden Verdenskrig.
Den nye læsning af loven åbner for, at japanske soldater i langt højere grad kan engagere sig i FN's fredsbevarende operationer.
Men ændringen anerkendes ikke af alle Japans partier, ligesom mange vælgere er bekymrede for, hvad det reelt kommer til at betyde.
/ritzau/AFP
