Japaner anholdt for at putte syre i kollegas sko

Skrevet af Ann Katrine Warren

29/03/2013

Dagens topnyheder

Det er muligvis ikke-gengældt kærlighed, som er årsag til den bizarre sag, hvor en japansk mand er blevet anholdt for at ville slå sin kollega ihjel ved at hælde ekstremt ætsende flussyre i hendes sko. Det skriver CNN.

Efter angrebet gik der koldbrand i kvindens venstre fod, og for at redde resten af foden, måtte lægen fjerne spidsen på alle fem tær. Den 40-årige mand Fakazawa har afvist alle anklager.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med nu

Både Fakazawa og det kvindelige offer arbejdede på et laboratorium i byen Gotemba kanp 100 kilometer fra Tokyo.

LÆS OGSÅ: Smuglere taget med 10 procent af en dyreart i kufferten

I Japan er det almindeligt, at ansatte på laboratorier og fabrikker tager skoene af, hvis de arbejder i sterile omgivelser. Derfor havde gerningsmanden let adgang til kvindens sko.

Ifølge Giftlinjen er flussyre ekstremt ætsende både i gas- og væskeform, og det er vævsødelæggende selv i fortyndede opløsninger. Syren trænger gennem huden til underliggende væv med risiko for skade, lyder det på giftlinjens hjemmeside.