Japaner ligger allerede i kø efter iPhone 5S

Skrevet af Ann Katrine Warren

12/09/2013

Mest læste i dag

Det var ventet, at Apple ville lancere iPhone 5S og den "billige" 5C, men for mindst én megafan af mobiltelefonerne kan det åbenbart kun gå få langsomt med at få fingrene i den seneste model.

I Tokyo har en mand allerede lagt sig i kø for at være den første, der køber en 5S, og det selv om telefonen første kommer på markedet den 20 september. Det skriver Time Magazine.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

Manden har taget plads foran Apple Store i Tokyo, og her har han altså tænkt at blive de næste otte dage. Og han er godt forberedt på den lange ventetid.

Med sig har han hele sidde-i-kø-udstyrspakken inklusiv campingstol og -bord, paraply, og naturligvis både iPad og iPhone, så han løbende kan tweete fra sin plads.

LÆS OGSÅ: Apple-sælger: De nye iPhones kommer til Danmark i næste måned

"Jeg gik i forvejen og fik den første plads i køen" lød hans første besked via Twitter.

Men selv for den mest hard core iPhone-fan kan det være hårdt at slå ventetiden ihjel.

"Dette kan blive svært," lyder et andet af mandens tweets.