Jay-Z og Beyoncé havde Cuba-papirerne i orden

Skrevet af Aller

09/04/2013
Det skulle imidlertid være overflødigt, da parret havde papirerne i orden. Den ophedede debat skyldes, at amerikanere siden 1960erne har haft forbud mod at besøge Cuba. Der kan dog ydes dispensation i forskellige sammenhænge og det havde Jay-Z og Beyoncé angiveligt fået, inden de fløj til Havana for at fejre deres bryllupsdag. De to musikstjerner havde sidste mandag været gift i fem år og holdt i den anledning miniferie i den kommunistiske østat, hvilket vakte opsigt. De amerikanske medier kogte nærmest over, så snart de første fotos fra turen dukkede op. Nu har de republikanske politikere Ileana Ros-Lehtinen og Mario Diaz-Balart skrevet til finansministeriet, der administrerer rejsetilladelserne. De opbragte politikere kræver sagen fuldt belyst, men ifølge nyhedsbureauet Reuters kan de spare krudtet. En unavngiven talsmand oplyser, at Jay-Z og Beyoncé var på et såkaldt »mellemfolkeligt kulturvisit«, der var forhåndsgodkendt. Reuters’ kilde påpeger i den forbindelse, at den fremtrædende arkitekt Miguel Coyula ledsagede de celebre amerikanske gæster, da de på selve bryllupsdagen besøgte Havanas gamle bydel. Her kiggede parret på bygninger fra kolonitiden, men skrev også autografer og stillede op til fotografering med nogle af de mange fans, som hurtigt stimlede sammen. Ros-Lehtinen og Diaz-Balart skriver til finansministeriet, at rejserestriktionerne er sund fornuft »for at undgå, at amerikanske dollars støtter et morderisk regime, der hensynsløst knægter selv de mest basale frihedsrettigheder«. Skulle Beyoncé og Jay-Z have besøgt Cuba uden tilladelse, kan de idømmes en bøde.

Dagens topnyheder