Jay-Z sætter Beyoncé på plakaten

Skrevet af Aller

11/04/2013
Folk strømmede til sidste år, da Jay-Z forsøgte sig som festivalarrangør, og nu gentager han successen - med sin kone øverst på plakaten. Beyoncé bliver et af hovednavnene, når rapperen og hans »Made in America«-festival vender tilbage til Philadelphia. Begivenheden afvikles også i år i den såkaldte Labor Day-weekend, der sætter det officielle punktum for amerikanernes sommer - her i 2013 den 31. august og den 1. september. I 2012 samlede festivalen begge dage cirka 40.000 mennesker, som kunne opleve en stribe kunstnere fra alle musikgenrer, heriblandt Pearl Jam og Jay-Z selv. Det økonomiske udbytte blev over 10 millioner dollars, der gik til indsatsen for udsatte unge i USAs gamle hovedstad. Sidste år oplevede Beyoncé musikken fra kulisserne og ude blandt publikum, men denne gang går hun på scenen. R&B-stjernens mand kan desuden lokke med navne som Nine Inch Nails, Calvin Harris, Queens of the Stone Age, Public Enemy, Wiz Khalifa og Emeli Sandé ligesom Beyoncés søster Solange bliver at finde blandt de optrædende. Festivalen afvikles igen i år foran Philadelphias verdensberømte kunstmuseum og Budweiser stiller endnu engang op som sponsor.

Dagens topnyheder