Jay Z skal være agent for kendis-børn

Han har selv gjort karriere i musikbranchen med stor succes. Det samme har hans kone, Beyonce, og rapperen Jay Z må derfor siges at vide, hvad der skal til for at slå igennem som musiker.

Selvom han stadig selv udkommer med ny musik og turnerer verden rundt, så bruger han også sine evner på at hjælpe andre frem i branchen.

Og de nyeste skud, han vil hjælpe til en karriere, er ingen ringere end filminstruktøren Steven Spielbergs børn, som han har skrevet kontrakt med i sit eget management-selskab, Roc Nation. Det skriver Female First.

De to børn - Sasha og Theo, der er henholdsvis 23 og 25 år, spiller sammen i bandet Wardell, der allerede har imponeret i musikbranchen. De har også fået flere tilbud, men har altså valgt at lade Jay Z tage sig af deres musiske fremtid.

Mens Sasha står for vokalerne, er Theo, der i øvrigt er adopteret af Steven Spielberg, ansvarlig for gruppens musik. Bandet udkommer med deres debutalbum næste år.

Jay Z's firma er i forvejen ansvarlig for store navne som Rihanna og Kylie Minogue.

Hør Wardell her: http://www.youtube.com/watch?v=y1BlYiYZ74Q

Newspaq

 

 

Dagens Gossip