Jeanette Ottesen svømmer sig sikkert i EM-finale

Helt som ventet formåede Jeanette Ottesen lørdag at svømme sig i finalen i 100 meter butterfly ved EM på kortbane i Netanya.

Den 27-årige dansker vandt sit heat i semifinalen i tiden 56,61 sekunder, og det rakte til tredjebedste tid.

Svenske Sarah Sjöström var bedst i det andet heat i 55,65 sekunder, mens tyske Alexandra Wenk i samme heat blev nummer to i 56,48 sekunder.

I samme heat blev danske Emilie Beckmann nummer otte og sidst.

Den 18-årige dansker svømmede i tiden 58,36 sekunder, og det rakte til 15.-bedste tid blandt de 16 deltagere.

Jeanette Ottesen skal svømme finale søndag aften, hvor EM slutter.

Hun har hentet Danmarks indtil videre eneste medalje ved EM-stævnet i Israel.

Jeanette Ottesen vandt sølv i 50 meter butterfly.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip