‘Jeg er verdens rigeste mand’: Far kan takke sine modige sønner for at være i live

Skrevet af Laura Nygaard

06/08/2015

Mest læste i dag

En far til fire er heldig at være live, efter han havde en nærdødsoplevelse i en pool.

Michael Buckingham hyggede sig i naboen swimmingpool på en dejlig juli-dag, da et barn hoppede ud i vandet og landede på ham, skriver KFOR.

- Lige så snart, jeg blev ramt, blev hele min krop lammet. Mine øjne virkede, men intet andet fungerede, siger 38-årige Michael Buckingham til tv-stationen.

Han lå paralyseret på bunden i 6-8 minutter, inden hans unge sønner opdagede, at noget var galt.

Læs også: Pige med Downs-syndrom ser noget på bunden af poolen - reagerer lynhurtigt

- Han ville ikke bare dykke ned og lægge hovedet på bunden på den måde. Med mindre han var ved at øve noget vejrtrækning. Han ville ikke skræmme os ved at spille død, så jeg vidste, at han måtte være bevidstløs eller noget, siger hans søn Braden.

Derfor tog 10-årige Braden og hans tvillingebror Bryson en resolut beslutning og hoppede i vandet efter deres far. Her lykkedes det dem ved fælles hjælp at hive den tunge krop op på lavere vande ved at trække i hver deres arm. I mellemtiden havde deres lillebror Beckett på 6 hentet noget, de kunne bruge som redningsflåde til at holde faderens hoved oven vande.

Michael Buckingham blev kørt på hospitalet i al hast og lagt i koma med vand i hjernen.

Læs også: Tomas reddede 5-årig fra at drukne i Lalandia

Efter flere dage begyndte familiefaderen at komme sig. Som ved et mirakel, mener lægerne, der vurderer, at Michael Buckingham kun var én mundfuld vand fra at dø.

Bortset fra en klemt nerve i nakken, er han nu kommet sig fuldstændigt. Og det har han sine tre modige sønner at takke for.

- Mine sønner er små superhelte. De fandt selv ud af, at noget ikke var, som der skulle være, og de havde en overnaturlig styrke og hev mig op, siger han.

- Jeg føler mig som verdens rigeste mand, og det har intet med penge at gøre. Nu forstår jeg, hvad kærlighed er.

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler: