- Jeg pillede en bussemand i dag, og det var ikke min egen

- Jeg pillede en bussemand i dag, og det var ikke min egen.

Sådan indleder Erin Blacklock et blogindlæg på siden Scary Mommy.

Indlægget handler om den dag, mor-bloggeren forbløffede sig selv ved, uden at blinke, at kradse en bussemand ud af sit barns næse.

- Sådan gør mødre bare, og det er fandme ulækkert. Jeg er fandme ulækker, skriver hun.

Dagens.dk’s redaktion består hovedsageligt af fædre, mænd i 20’erne og kvinder i den yderst fødedygtige alder.

Men bloggen om den amerikanske børne-bussemand fik os alligevel til at udstøde et højt “aaaaaad?” i smukt, enstemmigt kor.

Vi granskede os selv for historier på den åbenbart hårfine grænse mellem moderlig omsorg og decideret klamhed. Indtil en far til to - og snart tre -  på redaktionen til sidst krøb til bekendelse og indrømmede, at han for nemhedens - og vist også lækkersultens - skyld, ofte dropper kluden og slikker sine ungers munde rene for især chokolade.

På det tidspunkt havde vi ud over chokolade også fået blod på tanden. Så vi langede ud efter jer, kære læsere, og bad jer dele jeres klammeste historier.

Det gjorde I. Og det handlede mest om lort og opkast.

- Jeg har “grebet” mit barns opkast med hænderne. Og en dag, hun havde voldsom diarré, stod jeg med hende i brusekabinen, mens skidtet løb ud af hende, skriver en kvindelig læser, som af en anden høster kommentaren “Ad!”

Den kan en anden - også kvindelig - læser til gengæld godt trumfe. Hun har nemlig prøvede at grave afføring ud af sin datters mave.

- Altså, da min datter havde hård mave, og ikke selv kunne få sin afføring ud. Så måtte jeg jo træde til, da jeg var alene hjemme med hende. Dét var noget, jeg ikke troede, jeg kunne få mig selv til. Men når man kan høre på hende, at det virkelig gør ondt, så må man jo gøre det. Og jeg kunne ikke finde termometeret, så jeg var nødt til at gøre det med fingrene, skriver moren.

Efterfølgende var det lille spædbarn så lettet, at moren fik sin datters allerførste smil at se - en historie, vi her på redaktionen godt vil fluerne på væggen til, når hun får den fortalt som teenager.

Moren tilføjer desuden, at det bestemt IKKE er noget, hun kunne finde på at gøre ved sin kæreste.

Af de lidt mere uskyldige historier bidrager en mor med:

- Jeg har ‘leget hund’ med min unge, hvor vi bider i hver vores ende af en gulerod og rusker hinandens hoved, skriver moren.

Desuden er der flere, som kommenterer på vores chokolade-hoved-slikkende far:

- Okay, det lyder godt nok nasty.

- Har han ikke hørt om en klud?

- Er han en kat?

Men, som en anden læser også kommenterer:

- Alt gjort i kærlighed og hjælpsomhed kan aldrig være klamt.

Eller hvad synes du? Hvor går grænsen? Og hvad er den klammeste omsorg, du har udvist for dine børn? Del din historie i kommentarfelterne herunder.

Dagens Gossip