Jennifer er rasende: 15 dage gammel søn udsat for mæslinge-virus i venteværelset hos lægen

“Dette er min søn Griffin, og han har måske mæslinger.”

Sådan indleder Jennifer Hibben-White et indlæg på Facebook, hvor hun raser over forældre, som fravælger at vaccinere deres børn.

Den 9. februar modtog hun et telefonopkald fra York Region Public Health. Her blev hun informeret om, at den 15 dage gamle søn, hende selv og hendes mor havde været udsat for mæslingevirussen, mens de ventede på at komme til hos deres privatpraktiserende læge.

“Jeg blev informeret om, at nogen, der senere udviklede mæslinger, sad i ventreværelset mellem en time og 30 minutter, før vi ankom. Jeg blev også informeret om, at mæslinger anses som luftbåret og kan være i luften og på overflader i op til to timer, efter en inficeret person har forladt stedet,” skriver den harme mor videre.

Lille Griffin havde endnu ikke fået mæslingevaccinen.

Læs også: 6 farlige argumenter mod vaccination, som vi er nødt til at aflive

“Jeg blev rådet til ikke at være i nærheden af små børn. Hvis jeg arbejdede i sådan et miljø, skulle jeg blive hjemme. Jeg arbejder faktisk i sådan et miljø; mit hjem. Hvor jeg nu sidder med Griffin og min treårige Aurelia, som kun har kunnet få den ene MFR-vaccine ind til nu. Hun er nu teknisk set også udsat,” skriver Jennifer Hibben-White.

Den lille familie sidder nu i isolation derhjemme indtil den 17. februar, hvor inkubationstiden på 21 dage - som er den tid, der går fra man bliver smittet med mæslinger, til sygdommen bryder ud - og venter.

“Og jeg er vred. Vred som bare fanden. Jeg er ikke vred på eller bebrejder personen i venteværelset. Jeg ville meget vel have gjort det samme. Når man er syg, går man til lægen. Jeg har ingen idé om, hvad deres historie er, og jeg vil aldrig finde ud af det. Men én ting ved jeg: Hvis du har valgt ikke at vaccinere dig selv eller dit barn, så bebrejder jeg dig,” raser moderen.

Læs hele hendes Facebook-opslag, som er blevet delt mere end en kvart million gange, nedenfor.

(function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) return; js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/da_DK/all.js#xfbml=1"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs); }(document, 'script', 'facebook-jssdk'));

Opslag af Jennifer Hibben-White.

 

Dagens Gossip