Jennifer Lawrence: Kage spændte ben

De store skuespilleres vej mod prismodtagelsen ved de årlige Oscar-uddelinger har sjældent forhindringer i form af benspændende kager.

Ikke desto mindre var det netop kage, der fik den amerikanske Oscar-vinder Jennifer Lawrence til at skvatte i sin lange, hvide kjole under ceremonien ved sidste års uddeling. Det afslører hun til Magasinet W ifølge Female First.

- Jeg var til Oscar-uddelingen og ventede på at høre, om mit navn blev råbt op, og jeg blev ved med at tænke: "Cakewalk, cakewalk, cakewalk". Jeg tænkte: "Hvorfor har jeg 'cakewalk' siddende fast i hjernen?" Og så, da jeg begyndte at gå op ad trappen og min kjole sad fast under mine fødder, indså jeg, hvad min stylist havde fortalt mig: "Spark, gå, spark, gå". Det er meningen, at man sparker kjolen væk fra fødderne, mens man går, og jeg glemte det fuldstændig, fordi jeg tænkte på kage! Og derfor faldt jeg, fortæller den 23-årige stjerne til W.

Skuespillerinden Lawrence afslører samtidig, at faldet har gjort hende nervøs for at nærme sig enhver rød løber - og at det ikke er første gang, hun har lagt sig ned i fuld længde under et offentligt arrangement.

Newspaq

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip