Jennifer Lopez’ folk gør sig upopulære

Skrevet af Aller

03/06/2013
Programmet var spækket med kvindelige superstjerner og en af dem får nu på puklen for sine divamanerer. John Legends forlovede Chrissy Teigen skælder Jennifer Lopez og i særdeleshed hendes emsige oppassere ud. Lopez var et af hovednavnene på Twickenham Stadion i London mens Teigen blot ledsagede sin forlovede. Hun overværede Legends optræden med hittet »Ordinary People« fra kulisserne, da hun fik besked på at forlade området, fordi J.Lo var på vej. »Jennifer Lopez’ folk må fandeme lære at slappe af. Jeg elsker Jennifer Lopez, men når jeg sidder ligeså stille og ser John optræde, har jeg ikke brug for, at hendes folk kommer farende og udlægger loven ifølge J.Lo«, skriver Legends forlovede på Twitter og fortsætter: »Jeg er aldrig før blevet bedt om at forlade et område før en ophøjet kunstners ankomst. Måske skal jeg til at gå rundt med båthorn og plakater«. De medvirkende ved lørdagens »The Sound of Change Live« talte også Beyoncé, Madonna, Jessie J, Mary J. Blige, Ellie Goulding og Florence Welch, ligesom der blev plads til kendte mænd som Timbaland, Simon Le Bon, Legend og den sydafrikanske ærkebiskop Desmond Tutu. Desuden fik Beyoncé selskab af sin mand Jay-Z på scenen. Rapperen gav fruen et kys på kinden før hun afsluttede koncerten med sin ballade »Halo«. Koncerten blev TV-transmitteret til 150 lande og der blev indsamlet næsten 25 millioner kroner, som skal bruges til at uddanne piger og kvinder, give dem bedre sundhedstilbud og øge deres retssikkerhed.

Dagens topnyheder