Jennifer Lopez med til at skrive TV-historie

Skrevet af Aller

06/08/2013
Jennifer Lopez var i aftes med til at skrive amerikansk TV-historie. Det nye drama »The Fosters«, hun producerer for kanalen ABC Family, viste det første bryllup mellem to personer af samme køn siden loven Defense of Marriage Act blev afskaffet. I det banebrydende afsnit sagde de lesbiske mødre Stef og Lena ja til hinanden i skikkelse af Teri Polo og Sherri Saum. Produceren Peter Paige fortæller, at afsnittet blev skrevet, før den amerikanske højesteret havde givet Defense of Marriage Act dødsstødet. »Vi vidste, at højesteret med stor sandsynlighed ville afsige kendelse til vores fordel«, siger Paige til programbladet TV Guide og forsikrer, at episoden var gået over skærmen »uanset hvad«. »Så var det bare blevet et mere »fuck jer«-agtigt bryllup«, griner produceren. »The Fosters« handler om en multietnisk familie med to mødre til en flok sammenbragte pleje-, adoptiv- og biologiske børn. Serien var inden premieren i juni udsat for hård kritik fra flere kristne organisationer, der mente, den underminerede de amerikanske familieværdier.

Dagens topnyheder