Jennifer Lopez valgt som stjerne nummer 2500

Skrevet af Aller

14/06/2013
Filmbyens handelskammer har tildelt J.Lo den specielle flise, som hun selv afslører. Stjerneceremonien finder sted på torsdag den 20. jni og Ana Martinez, som står for arrangementet, bekræfter, at begivenheden er noget ganske særligt: »I 1994 fik Sophia Loren stjerne nummer 2.000. Nu er vi nået til 2500 på vores berømte fortov og Jennifer Lopez var det oplagte valg«, siger produceren og lover, at der bliver noget at se på: »Fans fra hele verden kan glæde sig til at opleve denne helt specielle ceremoni«. forsikrer Martinez. Latindivaen er en bredt favnende repræsentant for de faglige genrer, Walk of Fame hylder. Den 43-årige sanger og skuespillerinde indledte karrieren på film og kastede sig derefter over musikindustrien, som hun også erobrede. Lige nu er Lopez aktuel med singlen »Live It Up« og på vej med et nyt studiealbum, men hun holder også skuespillet ved lige. Midt under et direkte radiointerview i Washington DC onsdag fik hun stukket en telefon i hånden og modtog nyheden om, at hun havde kapret en eftertragtet filmrolle. Studieværten Toby Knapp måtte dog opgive at få sin overlykkelige gæst til at røbe ret meget om projektet. »Det er en lille film, men en fed rolle og der var rigtig mange, som var ude efter den«, sagde Lopez blot.

Mest læste i dag