Jens Rohde bliver nordjysk kandidat til Europa-Parlamentet

Skrevet af Ann Katrine Warren

03/01/2013

Mest læste i dag

Jens Rohde er Venstres nordjyske kandidat til europaparlamentsvalget i 2014, efter han har takket ja til tilbuddet fra den nordjyske kreds. Det skriver Ritzau. Det skaber dog fornyet tvivl om, hvem som skal være Venstres spidskandidat til valget.

I november blev Jens Rohde ikke som ventet udnævnt til partiets spidskandidat på Ventres landsmøde. Beslutningen blev udskudt, da Rohde var under voldsom kritik for at være medforfatter på en kronik i Berlingske, som mange Ventrefolk mente var for EU-venlig.

Normalt vælger partiet en spidskandidat, som efterfølgende finder en valgkreds. Men den 11. januar skal Venstres hovedbestyrelse fastsætte nye retningslinjer for valg af spidskandidat, og nu, hvor Jens Rohde allerede har takket ja til den nordjyske kreds, er det altså usikkert, om han stadig vil blive partiets spidskandidat til Europa-Parlamentet.