Jens Rohde: Her er et par syriske mænd i gang med at planlægge, hvor de kan få den bedste kontanthjælp

Skrevet af Ninna Andreasen

24/06/2015

Mest læste i dag

Venstrepolitikeren Jens Rohde har mildest talt vakt debat på Facebook.

Tidligere i dag slog han et billede op af to syriske mænd med børn i armene, der er på vej ud af en brændende ruin.

Til billedet skriver han sarkastisk:

- Her er et par syriske mænd igang med at planlægge, hvor de kan få den bedste kontanthjælp i Europa…..

Billedet er delt næsten 2800 gange og har fået mange til at fare til tasterne.

Nogle tror, det ikke er ironi. Det understreger Jens Rohde dog, at det er.

- Der er flere punktummer efter udsagnet. Det burde fortælle dig og andre, at jeg prøver at spidde den danske debat og ikke flygtningene. Det har intet med humor at gøre, svarer han en af kritikerne.

Andre roser ham for at tage bladet fra munden og gå direkte imod partilinjen.

- Du har for længst vundet min respekt. Befriende at du tør sige din mening både hvad angår flygtninge og EU. Du hører til i et bedre parti, end Danmarks populistiske Folkeparti (aka Venstre), skriver Emil Lind-holm.

Endnu andre er dog uenige i Jens Rohdes pointe.

- Hvornår har du sidst åbnet din dør for en hjemløs? Jeg gør det hver dag, alle er velkommen i mit land. Men hvis de begynder at overskide mit toilet og stjæle mine penge der lå på bordet, lige snuppet vasen og ellers bare ikke respektere mine regler og kultur i mit hjem - så de dælme ikke velkommen!, skriver Anders Ades Ringsted.

Se opslaget nedenfor.

 

(function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) return; js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/da_DK/sdk.js#xfbml=1&version=v2.3"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs);}(document, 'script', 'facebook-jssdk'));

Her er et par syriske mænd igang med at planlægge, hvor de kan få den bedste kontanthjælp i Europa.....

Posted by Jens Rohde on 24. juni 2015