Jensen's Bøfhus vinder retssag mod lille restaurant

Jensen's Bøfhus har fredag fået medhold af Højesteret i en strid om navnet "Jensens".

Kæden mente, at en restaurant ved navn "Jensens Fiskerestaurant" i Sæby krænkede bøfhusets rettigheder.

Det gav Højesteret det ret i, og "Jensens Fiskerestaurant" har derfor fået forbud mod at drive restaurationsvirksomhed under det navn.

Det er Jacob Jensen, som ejer firmaet Sæby Fiskehal med restauranten med det omstridte navn.

Tidligere i denne uge tabte Jensen's Bøfhus ellers tvisten i Sø- og Handelsretten. Ifølge dommerne var der ikke nogen risiko for, at forbrugerne forveksler restauranten i Sæby med bøfkæden.

Men det er Højesteret altså uenig i. Ifølge dommen var brugen af "Jensens Fiskerestaurant" i samme branche som bøfkæden "en utilbørlig udnyttelse af Jensen’s Bøfhus’ varemærkes særpræg og renommé".

/ritzau/

Dagens Gossip