Jeremy Renner far for første gang

Skrevet af Aller

02/04/2013
Jeremy Renner er blevet far. Hans kæreste, den canadiske model Sonni Pacheo, nedkom i påsken med parrets første barn. Det blev en sund og velskabt pige, som får navnet Ava Berlin Renner. Skuespillerens presseagent bekræfter den glædelige begivenhed og fortæller det amerikanske ugeblad People, at de nybagte forældre er »mere end henrykte«. Talsmanden kan også oplyse, at mor og datter har det godt oven på fødslens strabadser. Rygterne om en forestående familieforøgelse har svirret i flere måneder, men Renner valgte at holde tæt indtil hans datter kom til verden. Den lille Ava så dagens lys langfredag. Det bliver dog småt med den 42-årige skuespillers barselsorlov. Renner arbejder for tiden på instruktøren David O. Russells næste film og har derudover en håndfuld store projekter i kalenderen, heriblandt »Mission: Impossible 5« og »The Avengers 2«.

Dagens topnyheder