‘Jeres muntre kommentarer om hudfarvet plaster er udtryk for manglende situationsfornemmelse’

Tidligere på ugen gik bloggeren Paula Dahlbergs indlæg om hverdagsracisme viralt. Svenskeren, der er adopteret fra Columbia, gjorde opmærksom på den negative symbolik i kun at have beige plastre - og ikke brune og sorte til mennesker med mørkere hud.

Da hendes indspark spredte sig til Danmark, var der flere, der latterliggjorde indlægget med muntre sætninger som ‘så ruller racisme-bølgen igen i Sverige’, og ‘åh, godt at vi danskere ikke er lige så tyndhudede’.

Læs også: Til kamp mod racistiske plastre: Hvor er de brune og sorte?

Og det ramte bl.a. Saeid Imani Lasaki. Han er bestyrelsesmedlem i organisationen CePi, der arbejder på at forbedre mulighederne for integration i Danmark, og han mener, at de muntre kommentar er et udtryk for en manglende situationsfornemmelse og apati for de mennesker, som påvirkes af dette. Mennesker hvis hudfarve ikke er beige.

- Det skræmmer mig, at så mange ikke forstår kernen af problemet, siger han til Dagens.dk

- Jeg følte mig næsten tvunget til at reagere, da jeg så, at vores kære udenrigsminister - jeg gentager: vores UDENRIGSMINISTER - delte en af de latterliggørende artikler med teksten ‘Er endnu engang glad for, at jeg ikke bor i Sverige’, refererer Saeid Imani Lasaki med henvisning til Kristian Jensens (V) deling af historien på Facebook. 

Læs også: Svensk pølsesnak går viralt: Er denne pølse racist?

For den 29-årige dansker, der har rødder i Iran, er det dybereliggende problem ikke hvilken farve et plaster har - og sådan set heller ikke om vi kalder det ‘hudfarvet’ eller ‘beige’.

- Vi kan sagtens more os over, at nogle ønsker plastre i andre farver eller kræver en titelændring af det såkaldte ‘hudfarvede’ plaster. Sandheden er dog, at det er de små detaljer i hverdagen, som i sidste ende rangerer os på baggrund af vores race og/eller etnicitet, siger han til Dagens.dk.



- Det, at et ‘hudfarvet’ plaster er defineret som beige, er faktisk et problem. For det normaliserer beige som hudfarve. Man tager patent på hudfarve, siger Saeid Imani Lasaki og konkluderer:

- Alle andre hudfarver er altså ikke normale. Andre hudfarver er sågar ikke hudfarve. 

Han mener ikke, at man skal definere normalitet på baggrund af majoriteten eller eliten.

- Ligesom at køn, religion eller seksualitet ikke bør være givet på forhånd, så bør hudfarve heller ikke. Princippet er det samme: beskyttelse af minoriteter. Vi skulle nødig give den hvide kristne heteroseksuelle mand en endnu højere status, siger han.

Læs også: Danmark ignorerer anbefaling fra racismekommission

Tidligere på året fik Annette Heick kritik for offenligt at stå ved sin ret til at sige ‘neger’, for det havde man jo altid gjort, ‘men nu havde den politiske korrekthed sneget sig ind på vores kultur’, skrev hun i en klumme på bt.dk.

Det fik en række danskere med afrikanske rødder til at forklare, at selvom entertaineren, der selv er hvid, ikke bliver stødt af ordet, så sætter det gang i nogle sårende associationer til slaveri og apartheid, når man som mørk bliver kaldt ‘neger’.

Saeid Imani Lasaki kan heller ikke genkende, at det skulle være en ‘kedelig politisk korrekthed’, der gør, at vi ikke bruger de samme ord om befolknings- og samfundsgrupper længere.

- ‘Det har det altid heddet’, siger nogle. Men det hed også ‘kassedame og ‘bøsserøv’ engang. Fortid er ikke et ubetinget retfærdiggørende argument for at bruge ordene i dag, slår han fast. 

 
(function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) return; js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/en_US/sdk.js#xfbml=1&version=v2.3"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs);}(document, 'script', 'facebook-jssdk'));

Er endnu en gang glad for at jeg ikke bor i Sverige.....

Posted by Kristian Jensen on Tuesday, August 11, 2015

Følg Dagens Politik for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip