Jerry Lewis udødeliggøres i Hollywood

Før Lewis smider sokkerne og smøger jakkeærmerne op, ser han tilbage på sin lange karriere i Hollywood. Det sker i et interview, skuespillerinden Illeana Douglas gennemfører med publikum på.

Når hånd- og fodaftryk er sat i cementen, sætter dagens 87-årige hovedperson sig i en af de bløde biografstole indenfor til en specialforevisning af komedien »Den skøre professor«, som Lewis selv instruerede og spillede hovedrollen i tilbage i 1963.

Begivenhederne finder sted den 12. april som led i TCM Classic Film Festival, hvis vært Robert Osborne kalder Lewis »et meget vigtigt navn, når man diskuterer filmkomedier«.

»Jerry har skænket verden store glæder og masser af latter, ligesom han i film som Martin Scorseses »The King of Comedy« har vist os, hvilken eksceptionel dramatisk skuespiller, han også er. Vi er derfor begejstrede over at kunne gylde hans 60 år lange karriere«, tilføjer Osborne.

Lewis huskes også for film som »Jerry som piccolo«, »Jerry på Månefart«, »En sømand på krogen« og »Arizona Dream«.

TCM-festivalen, der fylder 20 år, hædrer også komponisten og produceren Quincy Jones.

Dagens Gossip