Jesper Langballe kørte cyklist ned i Randers

Præsten og politikeren Jesper Langballe var søndag impliceret i en trafikulykke i Randers.

Det tidligere folketingsmedlem for Dansk Folkeparti kørte en 46-årig kvinde ned, da hun kom cyklende på Steen Blichers Gade i Randers.

Overfor EkstraBladet erkender den 72-årige Jesper Langballe, at han havde overset cyklisten.

- Hun tog en ordentlig flyvetur og fik skrammer i ansigtet. Det var heldigvis ikke alvorligt, men ganske modbydeligt at se på, og vi var begge to meget chokerede, lige da det var sket, siger han.

Ulykken koster ham formentlig en betinget frakendelse af kørekortet.

Dagens Gossip