Jesper Petersens exit fra SF overrasker nogle folketingsmedlemmer

Skrevet af Elo Christoffersen

20/03/2013

Dagens topnyheder

SF's nu tidligere politiske ordfører, Jesper Petersen's exit fra partiet, kommer bag på nogle folketingsmedlemmer, mens andre mener det var forventeligt. Jesper Petersen bliver medlem af Socialdemokraterne.

Her er et udpluk af kommentarer fra folketingsmedlemmer samt andre politkere på Twitter og Facebook:

Benedikte Kiær (V): Av, av - SFs politiske ordfører, Jesper Petersen, forlader SF og melder sig ind i A. Noget af et drama!

Søren Pind (V):  En af de mest sympatiske skikkelser i SF. Det er chokerende, hvad der sker i dansk pol. Godspeed

Carl Holst (V) - regionsrådsformand Region Syddanmark: Så forlod endnu en den synkende skude.

Kristian Jensen (V): Jesper Petersen springer fra SF til S - hvorfor er jeg egentlig ikke så overrasket??

Stine Brix (Enhedslisten): Jesper Petersen går til S. Vildt.

Ellen Thrane Nørby (V): SF formår til stadighed at overraske.

Karina Lorentzen (SF): Jeg respekterer naturligvis, at Jesper Petersen føler sig mere hjemme hos S end SF. Jeg takker for ham for indsatsen og ønsker ham alt godt. Alle kan vokse fra deres parti!