Jesper vågnede efter dødsdom: Lægen forklarer

En fejlvurdering.

Sådan beskriver den læge, der ifølge journalerne tilbage i 2002 erklærede Jesper Bendixen hjernedød, sagen. Efter 10 år står Jesper Bendixen i dag frem i BT, og fortæller om sin historie.

- Det er en fejlvurdering. Prøv at hør her, fejl opstår alle steder, men jeg synes da, det er lidt utroligt, at sådan en familie har gået med de overvejelser og først henvender sig 10 år efter, siger lægen, da BT ringer og konfronterer ham med Jespers sag.

Lørdag den 3. august 2002 blev Jesper indlagt på Aarhus Universitetshospital. Han var kørt galt på sin scooter med alkohol i blodet og uden hjelm. Ifølge familien skulle de meget hurtigt tage stilling til organdonation.

- De pressede voldsomt på med, at vi skulle sige ja til at donere organer. De sagde, at de syge jo havde brug for de organer. Hvis de skulle kunne bruges til noget, så var det altså her og nu, sagde de, og vi fik vel 10 minutter på det møde til at beslutte os. Vi endte med at sige ja, siger Jesper Bedixens mor, Anni Bendixen, til avisen.

Den pågældende læge, der ifølge journalerne, som avisen har fået aktindsigt i, erklærede Jesper for hjernedød, afviser familiens påstand om, at der blev presset på for at få Jespers organer.

Lægen afviser også hospitalets forklaring om, at han skulle have troet, at Jesper var død.

- Jeg troede ikke, at han var 'død' - jeg havde en stærk formodning om, at Jesper Bendixen var hjernedød på baggrund af flere døgns observationer, skriver han i en mail til avisen, fordi han ikke ønsker at kommentere sagen mundtligt, før Jesper har givet ham lov.

Sagen om Jesper Bendixen kommer godt en uge efter, at DR sendte dokumentaren om 'Carina -Pigen der ikke ville dø'. Lægerne skønnede, at den unge pige var hjernedød, og bad familien om at tage stilling til organdonation. De endte ligesom Jesper Bendixens familie at sige ja. Men Carina vågnede mod lægernes forventning op.

Siden filmen om den 19-årige pige i sidste uge blev vist, har 500 danskere meldt sig ud af Donorregistret ifølge Radio24syv.

 

Dagens Gossip