Jessica Alba: Min datter er en kopi af mig

Skuespillerinden Jessica Albas datter, Honor, er en tro kopi af sin mor.

Det skriver Female First.

Den 32-årige Alba indrømmer, at hun udelukkende gik i sportstøj, da hun var yngre, selvom hun nu er kendt for sine kvindelige kurver og skønne ydre.

Til gengæld er hendes femårige datter, Honor, fuldstændig modsat. Honor er nemlig en lille kopi af den kvinde, Jessica Alba er blevet.

- Jeg var en drengepige, da jeg var barn. Honor er som voksen-mig. Det er underligt, siger Alba til People Magazine.

Selvom Jessica Alba har en travl skuespilkarriere, så har hun fundet tid til starte en øko-venlig virksomhed, The Honest Company, der specialisere sig i organiske bleer, vådservietter og badeprodukter.

Skuespillerinden indrømmer over for bladet, at hun bruger sine døtre Honor og toårige Haven som forsøgskaniner.

- Honor elsker at tørre borde af, fordi det dufter af grapefrugt, og Haven elsker at vaske sine hænder. Vi har tre forskellige dufte, og hun vil vaske hænder med dem alle sammen. Jeg bliver nødt til at sige, Okay, nu er det nok, siger Alba.

"Honey"-skuespilleren har tidligere fortalt, at hun har svært ved, at få karrieren og rollen som mor til at gå på i en større enhed.

- Jeg går hele tiden på kompromis. Jeg er aldrig 100 procent til stede nogen steder, men det bliver man nødt til engang imellem. Perfektion er at være uperfekt, siger Jessica Alba til bladet.

Newspaq

 

Dagens Gossip

Dagens TV