Jessica: Jeg havde den perfekte sommerkrop, men var overhovedet ikke lykkeligere

Skrevet af Marie Milling

19/07/2015

Dagens topnyheder

Jessica Enerberg havde den perfekte sommerkrop i 2013.

Men det har hun ikke i år, og det er helt bevidst.

Hun tror nemlig ikke på det billede, som tegnes af diverse kosttilskud- og proteinshake-firmaer.

Man bliver ikke gladere af at have den perfekte krop.

- Måske bidrager de (proteinshake-firmaerne red.) bare til, at unge piger sulter sig selv, fordi de ikke føler sig tynde nok, skriver den norske pige i et blogindlæg på TV2.no.

Hun synes, at vi er på gale veje i det moderne samfund, når der udloves konkurrencepræmier for den, som har den pæneste krop.

Det var nemlig sådan en reklame, som fik hende til at ryste på hovedet og skrive sit blogindlæg.

- “Drømmekrop!” Ordet får mig til at kaste op.

- Jeg havde drømmekroppen, men det gjorde mig ikke lykkeligere - ikke det mindste, skriver hun.

Læs også: Hvorfor overvægtige kvinder ikke bør gå med bikini

Hun siger, at proteinshake-firmaet definitivt har mistet hende som kunde, for hun støtter ikke op om det ekstreme kropsbillede.

Enerberg synes ikke om begrebet “sommerkroppen” eller andre udtryk, som opretholder dette forfejlede fokus.

Hun mener, det kan være ganske farligt for unge piger, og at de kan ende med at blive lige så besat af at træne for at se godt ud, som hun gjorde.

Se billede af Jessica Enerbergs krop fra sommeren 2013 under artiklen.

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: