Jim Carrey og hans 28-årige kæreste slog op for få dage siden: Nu er hun fundet død

Jim Carreys ekskæreste er fundet død efter formodet selvmord få dage efter, parret gik hver til sit.

Den 28-årige makeupartist Cathriona White blev erklæret død i aftes lokal tid. Det skriver New York Daily News.

- Jeg er chokeret og dybt bedrøvet over min søde Cathrionas død, siger filmstjernen i en skriftlig udtalelse.

Jim Carrey tilføjer, at hun var en “sød og delikat irsk blomst, som var for følsom til denne jord, og for hvem kærlighed og at blive elsket var det eneste, der betød noget”.

Det formodes, at hun har begået selvmord ved at tage en overdosis piller, fordi der blev fundet både piller og et selvmordsbrev tæt på hende.

Parret har været kærester siden 2012 med pauser.

På Twitter skrev hun få dage før en kort besked. Det var angiveligt samme dag, som hun og Jim Carrey slog op.

- Logger af Twitter, jeg håber, jeg har været et lys for mine nærmeste og kæreste.

Dagens Gossip