J.Lo giver den som stuntkvinde i stiletter

Skrevet af Aller

19/11/2013
Ingen skal beskylde Jennifer Lopez for at være en forskræmt diva. Hun gennemfører sine egne stunts i en ny TV-reklame. Sangerinden kaster sig ud ud fra motorhjelmen på en bil, der er hejst seks meter op i luften og hun gør det iført tårnhøje stiletter. Ifølge hjemmesiden TMZ blev TV-spottet indspillet i Los Angeles forleden og Lopez måtte gennemføre det udfordrende spring adskillige gange, før scenen var i kassen. Resultatet kommer på skærmen første gang under prisuddelingen American Music Awards søndag aften. Det er uvist, hvilken virksomhed, den 44-årige pop- og filmstjerne stiller op for, men hun har tidligere reklameret for Fiat 500. I weekenden var J.Lo og hendes kæreste Casper Smart i Rom, hvor de kiggede på gladiatorkampe uden for Colosseum og kastede mønter i Trevifontænen. Parret besøgte også Vatikanet og beundrede Det Sixtinske Kapel.

Mest læste i dag