Joachim B. forsvarer FCK efter lovbrud

- Man kan godt slå FCK oveni hovedet nu, fordi de ikke følger loven, men det nytter ikke noget. Det er systemet, den er gal med, siger han og fortsætter:

- FCKs handling viser, at vi har et system, der simpelthen ikke er gearet til, hvor hurtigt det går i erhvervslivet. De er ude i en benhård global konkurrence, og der går det altså for langsomt med at få de godkendelser, man har brug for. Så jeg forstår faktisk godt FCK.

Dermed lægger han sig i slipstrømmen af DBU. Tidligere mandag fortalte fodboldforbundet, at de har forståelse for, at klubberne er utålmodige, fordi det kan tage op mod 30 dage at få opholds- og arbejdstilladelse. Ifølge Joachim B. Olsen er der da også enighed om, at systemet skal ændres:

- Der er en bred enighed på Christiansborg om, at det ikke er godt nok. Mange i erhvervslivet er stærkt bekymrede over, at det tager så lang tid at få tilladelserne. De kan gøre det hurtigere i Tyskland, og det skal vi også være i stand til herhjemme. Det her kan ingen være tjent med.

FC København kan formentlig se frem til en betydelig bøde i sagen.

Dagens Gossip